Sakskøbing Sportscenter består af 2 haller, svømmehal, træningsrum, bordtennislokale, strandhåndbold/beachvolly bane, cafeteria – og fantastisk beliggenhed med udsigt over sø og springvand. Sportscenteret er nabo til campingpladsen og vandrerhjemmet.
Sakskøbing Camping er en dejlig familievenlig campingplads med gode læforhold. Pladsen er beliggende i fritidsområdet “Saxemarken”. Tæt på campingpladsen finder man cafeteria og sportscenter med bl.a. tennisbaner og minigolf.
Sakskøbing vandrerhjem er centralt placeret på Sydhavsøen Lolland, tæt ved motorvejen og er derfor et godt udgangspunkt for de mange attraktioner, som øen byder på. Vi tilbyder en professionel forplejning til såvel lejrskoler, træningsophold, kurser og møder.